1. Hjem
  2. Skiferie
  3. Frankrig
  4. Isola 2000
Isola 2000

Skiferie til Isola 2000

Info omkring skiområdet

Skiferie til Isola 2000 – Mange solskinstimer og høj snesikkerhed

Isola 2000 er et af de sydligst beliggende skiområder i Frankrig, og det perfekte valg for dig, der vil kombinere masser af solskinstimer med lækkert skiløb. Skiområdet ligger tæt ved grænsen til Italien og blot 90 kilometer fra den populære middelhavsby, Nice. Byen er bestemt et besøg værd i løbet af din skiferie i Isola 2000. Den megen sol kunne godt rejse bekymringen om, hvorvidt der nu også er nok sne i Isola 2000, men dette er en bekymring, du hurtigt kan skyde en snebold efter. Områdets 120 kilometer pister ligger nemlig i 2000-2603 meters højde, og har derfor en høj snesikkerhed.

Skiferie til Isola 2000 - Snow park og skiløb for alle niveauer

Skiområdet byder på udfordringer og oplevelser for alle skiløbere og snowboardere, uanset niveau og præferencer, grundet områdets gode variation af pister. Men med sine i alt 75 kilometer blå pister, som hovedsageligt er placeret i den østlige del af området, er dette område især velegnet for nybegyndere og let øvede skiløbere og snowboadere. Herunder kan den flade pist, Grand Tour, særligt anbefales for dem, som skal til at tage sine første sving i sneen. For de mere øvede byder området også på 35 kilometer røde pister og 10 kilometer sorte pister, som hovedsageligt er beliggende i delområdet, Méné. Den sværeste pist i området er Mesclun pisten, der med sine 8 kilometer er passende for dig, som søger en reel udfordring! Skiløb efter mørkets frembrud er også muligt på den 1,5 kilometer lange blå Chapelle pist.

Området har også en snow park, hvor du kan teste dine evner inden for handrails zone slopestyle og big air. Foruden skiløb og snowboard, tilbyder Isola 2000 også muligheden for heliskiing, snowmobile, slædekørslen og skøjteløb på isen.

Skiferie til Isola 2000 – Gode aktiviteter uden for pisten

Når det er tid til at tage en pause fra pisterne, så anbefaler vi, at du tager et smut forbi børne-skiområdet, da du her vil finde størstedelen af restauranter og barer. Restauranten ’Le Refuge’ er et hyggeligt spisested, som serverer både lokale og internationale retter. Hvis du søger et sted med lidt mere liv, så er baren ’La Marmotte’ et godt valg. Her finder du noget at drikke, og musik til langt ud på natten!

Desuden finder du i Isola 2000 by både et indkøbscenter, et wellnesscenter og et godt udvalg af restauranter.

Skiferie til Isola 2000 med Sunweb – Altid inklusiv liftkort

Sunweb har et fint udvalg af skirejser til Isola 2000. Uanset om din skiferie skal være billig, luksuriøs eller bare til den bedste pris, så har Sunweb noget at tilbyde for en god skiferie. Ferieboligerne består hovedsageligt af lejligheder og chalets. Når du bestiller din skiferie til Frankrig med Sunweb, er liftkortet altid inkluderet i prisen.

Se alle Sunwebs skiferier i Frankrig

Pistekilometer

14Km
31Km
60Km
14Km
Total 119Km

Antal lifte

2

7

10

Højde

2610m
2000m

Gletscher

0

Langrend

0Km

Funpark

1

Isola 2000