Ved foden af det prestigefyldte Les Arcs ligger Bourg Saint-Mourice, også kendt som hovedstaden i dalen Haute-Tarentaise. Landsbyen er kendt for sit håndværk og gastronomiske traditioner med fondue, raclette og tartiflette som de kulinariske højdepunkter. I modsætning til mange af skisportsstederne i Les Arcs er Bourg Saint-Maurice åben hele året rundt, da byen også er populær som en sommerdestination. Hele året rundt er det nemt at komme til Bourg Saint Maurice, da byen kan besøges både med bil og tog.
Bourg Saint-Maurice har sin oprindelse som en romersk koloni. Står du ikke på ski, eller vil du blot have en enkelt dags pause fra skipisterne, kan det klart anbefales, at gå på udkig efter levn fra denne tid. Foruden resterne fra den romerske periode, findes her adskillige middelalderlige bygningsværker, kirker, borge og klostre i og udenfor landsbyen. I Bourg Saint-Maurice er der masser af historisk næring til at stille sulten for de kulturlystne.
Når du bestiller skiferie til Bourg Saint Maurice har du altid liftkort til Les Arcs/Peisey-Vallandry inkluderet i prisen. Med liftkort til Les Arc/Peisey-Vallandry har du adgang til ca. 210 kilometer pister fordelt ud på grønne, blå, røde og sorte pister. Her er noget for alle niveauer. Foruden snowboard er her også mulighed for vandring med snesko og paragliding. Ønsker du adgang til hele Paradiski området, er der mulighed for at tilkøbe det udvidede liftkort – Paradiski Illimité.