I det store skiområde Les Portes du Soleil i Frankrig finder du den hyggelige skidestination Avoriaz. Området er velegnet til både begyndere og de mere øvede skiløber. På trods af sine blot 79 km pister, er der nemlig gode skiløbsmuligheder for alle. Der findes både pister i den lettere ende, 40 km langrendspister samt Le Mur de Chavanette, som er den stejleste pist i Alperne og en udfordring for selv den øvede skiløber.
Har du brug for endnu flere pistekilometer, kan du udvide dit liftkort til Les Porte du Soleils samlede 650 km, hvor du har endeløse muligheder for at nyde pisterne og den friske alpeluft. Herfra kan du besøge de omkringliggende områder såsom Châtel og områdets største skidestination Morzine. Les Portes du Soleil strækker sig over både Frankrig og Schweiz, og med et hotel i Avoriaz kan du faktisk følge flere pister direkte til Schweiz.
Med en række aktiviteter i byen, et børneområde midt i byen og gode børnepasningsmuligheder, er Avoriaz især et godt valg, hvis du er på familieskitur med børn. Faktisk blev Avoriaz i 2013 kåret som det bedste familie skiresort af World Snow Awards.
Eftersom Avoriaz er placeret midt på pisterne, har flere af områdets indkvarteringer ski in / ski out, hvilket giver dig mest mulig tid på pisterne. Foretrækker du at bo centralt i landsbyen, finder du mange hyggelige caféer og lækre gourmetrestauranter i centrum af Avoriaz.
Vil du prøve et andet skiområde næste skiferie? Vi har et stort udvalg af populære skiområder og hoteller i Frankrig!