Arabba-Marmolada-regionen er en del af det imponerende og omfattende skiområde Dolomiti Superski, som er beliggende i det sydtyrolske, i Italien. Her finder du betagende skønhed og et næsten endeløst antal pister. Med et ’Dolomiti Superski’ liftkort har du adgang til intet mindre end 1200 kilometer pister i alle tænkelige sværhedsgrader. Området har desuden et velfungerende liftsystem med 450 lifte, som forbinder de mange pister.
Det er også i Arabba-Marmolada, at du finder bjergmassivet Sella, som byder på 500 km pister i hjertet af Dolomitterne. Her har du også mulighed for at prøve ”Selle Ronda”, som er en 40 kilometer lang og oplevelsesrig skirute omkring selve bjerget. I samme område finder du også rigtige gode muligheder, for dig som holder af langrendsskiløb. Med 12 skisportssteder og mere end 1000 km langrendspister, er Dolomitterne det perfekte sted til en langrendsskiferie!
Arabba-Marmolada er et område med høj snesikkerhed og en fantastisk udsigt ud over Sella-massivet og Marmolada-gletsjeren. Arabba er ideelt placeret mellem de to bjergpas, Passo Pordoi og Passo Campolongo, og er en del af den berømte Sella Ronda.
Skiområdet byder på et stort udvalg af pister, der særligt henvender sig til erfarne skiløbere og snowboardere, på grund af de udfordrende pister og spændende offpiste-muligheder. Tag liften op til Porta Vescovo, hvorfra du kan glide tilbage til Arabba over de fantastiske nordvendte skråninger via røde og sorte pister. Her venter pister, som virkelig sætter færdighederne på prøve. Derudover giver Passo Fedaia dig mulighed for at tage kampen op med gletsjerløb, mens de solbeskinnede skråninger i Passo Campolongo byder på en mere afslappet og rolig oplevelse. Sella Ronda-turen er noget, som (let) øvede skiløbere ikke må gå glip af. Her venter en dagstur på 5-6 timer rundt om Stella-massivet.
Sunweb har et lille, men godt udvalg af skiferier til Arabba-Marmolada. Uanset om din ferie skal være billig, luksuriøs eller bare bedst til prisen, så har vi den helt rigtige skiferie til dig. Vi har et udvalg af både hoteller og lejligheder, og vil du slippe for at tænke på madlavning, kan du også vælge holde din skiferie på hotel med halvpension. Når du bestiller en skiferie til Italien hos Sunweb, er liftkortet altid inkluderet i den pris, du har betalt hjemmefra.