Sestriére er en moderne og livlig italiensk bjerglandsby i Via Lattea området, som ligger på grænsen mellem Italien og Frankrig. Byen blev oprindeligt grundlagt i 1930’erne, som feriested for bilproducenten Fiats ansatte. Siden da er byen vokset til den populære skidestination, vi kender i dag. Sestriére byder også på gode oplevelser, når skiene trænger til en pause. Her er gode indkøbsmuligheder, lækre restauranter og stemningsfulde afterski-barer. Især på afterski baren beliggende i bunden af pisten, kan du nyde solen, på terrassen eller en lækker italiensk frokost. Kort sagt, alt hvad du kan ønske dig af din skiferie i Italien. Sestriére anbefales til alle, som gerne vil nyde en skøn skiferie i Italien. Her er noget for alle; uanset alder og niveau.
Sestriére er, som allerede nævnt, en del af området Via Lattea som er et fantastisk skiområde. Via Lattea byder på endeløse off-piste muligheder og godt 400 kilometer opmærkede pister. Særligt for let øvede og øvede skiløbere er skiområdet et perfekt valg, idet størstedelen af området består af røde pister. Området er både smukt og varieret.
Fra Sestriére er det desuden muligt at stå på ski hele vejen til Montgénevre i Frankrig. Turen til Montgénevre tager cirka 2,5 time hver vej - så sæt god tid af.
Sunweb har et lille, men godt udvalg af skiferier til Sestriére. Uanset om din ferie skal være billig, luksuriøs eller bare bedst til prisen, så har Sunweb den helt rigtige skiferie til dig. Vi tilbyder lige nu et godt udvalg af hoteller, og vil du slippe for at tænke på madlavning, kan du også vælge at holde din skiferie på hotel med halvpension. Når du bestiller en skiferie til Italien hos Sunweb, er lifkortet altid inkluderet i den pris, du har betalt hjemmefra.