For foden af Leogang-bjergene ligger den lille landsby, Leogang. Her kan du nyde de fantastiske omgivelser og landsbyens rolige og afslappede atmosfære. Leogang er en mindre by, som er knap så turistet, som mange af de omkringliggende skisportsbyer. Dette betyder, at prisniveauet er lavere end mange andre steder. I Leogangs lille centrum findes nogle få butikker, restauranter og barer. Byen er særligt velegnet til familier med børn, da børnene har mulighed for at gøre deres første erfaringer på ski i Leogangs børneområde, hvor der både findes små øvelsesbakker og børnepasning. Lige over Leogang finder du Irracheck-pisterne, som er særligt velegnet til nybegyndere. De mere øvede skiløbere kan tage Asitzbahn op i det fantastiske Skicircus Saalbach-Hinterglemm-leogang og kaste sig ud i områdets endeløse muligheder. Hvis du ønsker en skiferie i rolige og smukke omgivelser, så er Leogang et godt valg.