Med en skiferie til Zell am See - Kaprun har du muligheden for at stå på ski i et af de bedste skiområder i Østrig. Området ligger ved siden af landets største skiområde, Skicircus, og byder på masser af pister – til både begyndere og erfarne skiløbere. I skiområdet Zell am See - Kaprun finder du blandt andre skidestinationerne Zell am See, Kaprun og Maishofen, hvor Zell am See er den mest eftertragtede skidestination. Med 138 kilometer pister i Zell am See – Kaprun, fordelt på blandt andet 58 kilometer røde pister og 57 kilometer blå pister, kan du med garanti finde en piste, der passer til dig og dit niveau. Du kan se pistekortet for Zell am See – Kaprun her på siden, hvis du vil vide mere om de mange pister, Zell am See – Kaprun byder på.
Takket være de mange gletsjere og et passende antal af snekanoner tilbyder området også en høj snesikkerhed. Skilifterne Gletscherjet 1 og Gletscherjet 2 transporterer dig hurtigt fra Kaprun til lifterne ved Kitzsteinhorn. Hele tre kabinelifter afgår fra Zell am See, som hurtigt fører dig til Schmittenhöhes højeste toppe. Fra Schüttdorf er der en forbindelse via Areitbahn til Schmittenhöhe, så her kan du nemt komme rundt og udforske hele skiområdet!
I Zell am See finder du gode pister for de mere garvede skiløbere samt børnevenlige pister, hvor der er gode muligheder for at tage de første sving! I Kaprun kan du nyde godt af den gode snesikkerhed på Kitzsteinhorn gletsjeren, hvor du også finder halfpipes og et rigtig godt off-piste terræn. I byens centrum finder du aktiviteter såsom kurbade og rigtig hyggelig afterski. Den lidt mindre kendte landsby Maishofen er en mindre by i mere rolige omgivelser. Her kan du efter en aktiv dag på pisterne trække dig tilbage og nyde roen. Med en skirejse til Zell am See – Kaprun kan du altså finde noget for enhver smag! Hvor skal du hen på din næste skiferie til Zell am See-området?
Hvis du er interesseret i at stå på langrend i løbet af din skiferie, så byder skiområdet på den berømte Pinzga Loipe, hvor du finder op til cirka 230 kilometer langrendspister. Snowboardere har muligheden for rigtig at boltre sig i områdets hele fem funparker. Øverst oppe på Schmittenhöhe finder du Berghotel, hvor du kan nyde den flotte udsigt fra deres store solterrasse. Når solen skinner, spilles der ofte levende musik her.
Udover det store skiområde vælger mange også at tage til Zell am See - Kaprun på grund af det fantastiske afterski, som de lokale folk brænder for her. Du har derfor mulighed for at slutte dagen af på ski med god afterski. Gør dig selv en tjeneste og besøg Snaps Hans øverst på Schmittenhöhe, hvis du vil opleve noget af det bedste afterski i området.