Skiferie i Hochfügen
Fra Fügen kan du nemt nå det 900 meter højere beliggende Hochfügen (ca. 12 km. med bil, skibus, eller taxi). Tager du hertil, vil du opleve et omfattende skiområde omringet af et fantastisk bjerglandskab. En 8 personers kabinelift bringer dig fra Hochfügen direkte til toppen af Marchkopf (ca. 2.500 meter), hvor du også finder en forbindelse videre til Hochzillertal skiområdet. Her er du næsten altid sikker på gode sneforhold, da 75 % af løjperne har snekanoner.
Fantastisk skiløb og gode kælkebakker
Hochfügen er stedet for den fanatiske ski- eller snowboardløber der vil stå fra morgen til aften. Langrendsløbere har den 9 kilometer lange Höhenloipe Loassattel til deres rådighed og til afveksling kan du også prøve den 2 kilometer lange kælkebakke, der er oplyst om aftenen. Til dem som vil udfordres yderligere findes en funpark, en halfpipe og mange offpiste muligheder. Området er naturligvis også godt til begyndende skiløbere.
Afterski finder sted om eftermiddagen, og i forhold til butikker, supermarkeder og de levende aftentimer, er du henvist til det hyggelige Fügen.