Winterberg er en hyggelig by, der er en del af skiområdet ”Wintersport Arena Sauerland” i Tyskland. Det ligger cirka 500 kilometer fra den dansk/tyske grænse. Winterberg er forholdsvis ukendt blandt danske skiløbere, men den korte afstand fra Danmark gør skisportsområdet perfekt til en kør-selv skiferie. Du får her cirka 70 kilometer pister med udfordringer for både begyndere og øvede. Med et af de højeste bjerge i Sauerland, ligger skiområdet i 500-800 meters højde. Winterberg ligger relativt lavt for et skisportsområde, men området gør flittigt brug af snekanoner, hvilket sikre at der er sne på pisterne i hele sæsonen. Dertil byder nabobyen Altastenberg, som ligger cirka 5 kilometer væk, også på smukke pister og en kælkebane.
Winterberg er et mindre skisportsområde, men byder på skiløb for både nybegyndere og øvede. Vi anbefaler Winterberg til familier, da her er rigtig gode tilbud til børn i form af gode skiskoler og muligheder for andre aktiviteter i sneen. Her er blandt andet mulighed for at drøne afsted på kælk på en af de store kælkebakker, og forsøge sig med snowtubing.
I den hyggelige by finder du et antal bilfrie gader med butikker, restauranter, barer og afterski-steder. Winterberg har også et offentligt wellnesscenter med swimmingpool, hvor børn og barnlige sjæle kan fordrive tiden eller hvor der er tid til at slappe af efter en dag på pisten.
Tager du en tur på 3+ dage gælder dit liftkort til Wintersport Arena Sauerland, som dækker alle skiområder i Sauerland. Vær opmærksom på, at liftkorter ikke er med i prisen. Vi tilbyder både større familiehoteller samt mindre hoteller i Sauerland. Vil du slippe for at tænke på madlavning under din skiferie, kan du vælge at holde din skiferie på et af vores hoteller med halvpension.
Bemærk: Sunweb tilbyder ikke guideservice i Winterberg